Rapport
fra Workshop den 12.6.2001
EPJ-Observatoriets workshop om
EPJ implementering og drift
Den
12. juni 2001 afholdte EPJ-Observatoriet en workshop på Aalborg Universitet om erfaringerne med EPJ
implementering og drift. Repræsentanter for følgende projekter deltog:
Shift-EPJ,
Sygehus Fyn
Amager
Hospital
EPJ
på Amtssygehuset i Roskilde
Børneafdelingen
Hvidovre Hospital
SCIBase,
Rigshospitalet
Thorax
Kirurgisk Afdeling, KAS Gentofte
EPJ-projektet
Aalborg Sygehus
Børneafdelingen
Viborg-Kjellerup Sygehus
Ortopædkirurgisk
afdeling Åbenrå Sygehus
EPJ-projektet
Århus Amt
POS-projektet,
Rigshospitalet
Programmet
for dagen indeholdt følgende hovedpunkter:
Velkomst, præsentation af workshop
Præsentation
af epj-projekterne i grupper
Fremstilling af postere
Præsentation
og diskussion af postere
Fremstilling af Venn diagrammer
Samlet
diskussion af gruppernes resultater
Fremstilling af et fælles Venn diagram
Afslutning – evaluering
Præsentationerne
af de enkelte projekter var oplægget til at diskutere hvilke erfaringer, der
kunne bidrage til erfaringsbanken. Erfaringerne blev grupperet i en række
forskellige kategorier, hvoraf de fire væsentligste var:
Indskuddene
til erfaringsbanken blev fastholdt på en overheadplanche i form af stikord.
Nedenfor er de mest centrale punkter gengivet.
Planlægningsfasen
Mest
gennemgående blev det pointeret, at det er vigtigt at have projekterne godt
forankret i ledelsen. Alle niveauer i ledelsen blev nævnt, specielt den
amtskommunale topledelse, men også de forskellige mellemliggende niveauer.
Ledelsen skal ikke blot passivt godkende projektet, men der skal etableres et
politisk og ledelsesmæssig engagement i projektet, som kan være med til at
sikre, at projektet kobles til en fælles overordnet strategi for amtet eller
sygehuset. Der bør laves en målsætning og en handlingsplan for projektet, som
tydeligt laver denne kobling
Projektet
skal ligeledes have en tilstrækkelig prioritering, der bl.a. kommer til udtryk
ved, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer. Ressourcerne skal fastlægges i
en økonomiske ramme for projektet, der levner mulighed for korrektioner
undervejs.
Forbindelsen
mellem målsætningen og handlingsplanen skal udformes således, at man ”tænker
stort – men starter småt”. Dette kan eventuelt gøres ved, at man tager
udgangspunkt i klinikken.
Forberedelse
af personale
Det
tager tid at forberede personalet. Ofte tager det længere tid end at udvikle et
system og indkøbe hardware.
De
nødvendige ressourcer i afdelingen skal være til stede – der tænkes især på
den kompetencemæssige ressource. Der har været gode erfaringer med at
installere computere med adgang til internettet, som frit kan anvendes af
personalet. Der er en del personale, der skal opøve færdigheder i simple
manøvrer
som at anvende musen og tastaturet. I denne fase er det også meget vigtigt at sørge
for, at alle personalegrupper deltager i aktiviteterne, så den tværfaglighed,
der senere vil være et nøglepunkt i brugen af det implementerede system,
initieres tidligt i forløbet.
Uddannelsesaktiviteter:
Når
brugerne skal uddannes sker det bedst ”ude af huset”. Det virker alt for
forstyrrende, hvis deltagerne har mulighed for at passe dele af det normale
arbejde under uddannelsen. Uddannelsen skal ske tættest muligt på
implementeringsdagen – max to måneder før – ellers har man ”glemt”,
hvordan systemet skal betjenes, og den motivation, som er oparbejdet i forløbet,
har lidt skade.
I
uddannelsesforløbet skal der være færdighedstræning i det konkrete arbejde,
der kommer til at foregå. Det er ikke tilstrækkeligt at have nogle få
eksempler, som viser, hvordan en registrering fx skal foregå. Der skal udarbejdes
undervisningsmateriale, som kan danne basis for en realistisk træning af
konkrete arbejdsgange.
Uddannelsesforløb
organiseres ofte med brug af superbrugere i en rate på 1:10. Superbrugerne får
typisk dobbelt så lang uddannelse som de almindelige brugere og fungerer som
hjælpere i uddannelsen af de øvrige brugere. Superbrugerne kan dog ikke
erstatte tilstedeværelsen af projektets kernemedarbejdere eller IT afdelingens
folk.
Nogle
enkelte projekter planlægger forskellige former for e-learning, men der er
endnu ingen konkrete erfaringer.
Arbejdsgangsanalyser:
Langt
de fleste projekter har nu gode erfaringer med arbejdsgangsanalyser. De bliver
gennemført på mange forskellige måder, men der er udpræget enighed om, at de
er vigtige med henblik på beskrivelse af krav til systemet. Derudover giver de
fokus for projektet og er en god mulighed for at tilrette aktuelle problemer. Der
opnås et vældigt godt kendskab til organisationen, når arbejdsgangsanalyserne
gennemføres, men der skal der udvises en vis form for respekt for de tidligere
arbejdsgange, da de er udviklet gennem mange års praksis.
Et
mål for arbejdsgangsanalyserne kan være at arbejde frem mod
standardpatientforløb.
For
at bevare de faglige ekspertiser der indgår i sundhedsarbejde er det vigtigt at
gøre en indsats for at bevare projekterne som kliniske projekter. Der bør ikke
gives køb på den sundheddsfaglighed der er oparbejdet gennem mange års
praksis. Der blev nævnt at nogle systemer havde haft et alt for besværligt
interface til at håndtere medicinering, og her er det essentielt at sikre
rutiner ikke opgives blot fordi et bestemt system ikke kan leve helt op til
kravene. Det er ligeledes vigtigt at erkende at det tager noget tid at lære at
respektere de forkelle der ligger i de forskellige fagligheder – tværfaglighed
er ikke noget der kommer automatisk med systemerne! Det er noget der skal læres
og indarbejdes, hvilket tager tid.
Præsentationen
af erfaringerne fra de enkelte projekter dannede udgangspunkt for at diskutere,
hvorledes identificerede nøgleområder står i forhold til det egentlige
genstandsområde: Det elektroniske patientjournal system, og i forhold til
hinanden. Dette blev gjort ved at fremstille såkaldte Venn diagrammer. Et Venn
diagram er en afbildningsform, der kan give overblik over flere variable og deres
indbyrdes relationer (for mere om Venn diagrammer se: http://www.venndiagram.com/
)
Worshoppens
tre grupper kom frem til følgende tre Venn diagrammer:
Gruppe
1.
I
gruppe 1 startede vi selve udarbejdelsen af Venn diagrammet med at forsøge at
afklare på hvilket niveau, vi skulle lave diagrammet. Gruppen bestod af folk, der
til dagligt arbejde på hhv. afdelingsplan og amtsplan. Det var svært at blive enige og i stedet besluttede vi at
identificere nogle forhold, som var vigtige på alle niveauer. Alle forhold viste
sig at betyde lige meget for deltagerne og valget stod derfor mellem at lægge
alle fem cirkler direkte oven på den tegnede EPJ eller at lægge dem lige langt
fra centrum.
Vi
valgte det sidste. Senere blev denne metode udvidet med hhv. tegnede streger for
sammenhængen mellem de forskellige cirkler, ligesom de mindre cirkler blev
brugt til at vise delementer af indholdet.

ORGANISATIONSFORANDRING
og herunder, at der oprettes arbejdsgrupper, var et andet forhold, der blev
udpeget. TVÆRFAGLIGT FOKUS med underpunktet faggrænse-ændringer var et tredje
forhold. Begge disse forhold blev placeret med lige stor afstand til ledelsen, og
der blev tegnet tykke pile fra ledelsen mod disse. Det blev også tegnet en
forbindelseslinie mellem organisation og tværfagligt fokus uden om ledelsen.
De
sidste to vigtige forhold, der blev identificeret, var hhv. TEKNIK (hard og
software) og her som undergruppe en projektstyringsgruppe, samt UDDANNELSE med
workshops som undergruppe. Disse to forhold blev placeret meget tæt på
hinanden og med en vis afstand til de øvrige elementer. Der blev tegnet en
forbindelseslinie mellem projektstyringsgruppe og ledelsen samt mellem
projektstyringsgruppen og arbejdsgruppen under organisationsforhold.
Gruppe
2.
Her
startede gruppen med at finde fælles hovedoverskrifter for de 5 vigtigste
begreber på basis af diskussionsoplæg fra de deltagende projekter. Hvad var
rimelige hovedoverskrifter til elementerne til erfaringsbanken?
Det var Undervisning/uddannelse, Fælles sprog, Motivation,
Dynamik/Fleksibilitet og Ledelsesopbakning.
I
Venn diagrammet blev hver af disse begreber tilknyttet en cirkelstørrelse, som
skulle afspejle ressourcekravene, f.eks. blev ledelsesopbakning identificeret
som over ordentlig vigtig, men ikke i sig selv ressourcekrævende og en forudsætning
for, at de øvrige elementer kunne fungere. Derfor blev dette element placeret i
centrum for en cirkel, der repræsenterer EPJ, og udenom i samme afstand fra
centrum af denne cirkel de 4 andre ligeværdige erfaringselementer. Det
symboliserer resultatet af gruppens diskussion, nemlig at der er erfaring for, at der skal tages ligeligt hensyn til alle 4 elementer, og
det fungerer kun, hvis der er opbakning fra ledelsen.
I
gruppe 3 blev ledelsesopbakningen identificeret som en nøgleforudsætning for
at komme nogen vegne. Der er dog ikke store ressourcer forbundet med dette
element, hvorfor den mindste cirkelstørrelse blev valgt – i blå farve. Den
tekniske infrastruktur skal være på plads, inden noget kan fungere. Det kan være
en ressourcekrævende opgave at etablere den tekniske infrastruktur, hvis det
skal gøres helt fra bunden. Elementerne arbejdsgangsanalyser og uddannelse blev
dernæst identificeret som to meget afgørende faktorer for succes, og det er
samtidig de elementer, der er meget ressourcekrævende. Arbejdsgangsanalyserne er
sjældent ret ressourcekrævende i sig selv, men der følger oftest resultater
med, som kan være meget omkostningskrævende at føre ud i livet. I forbindelse
med såvel arbejdsgangsanalyserne som uddannelsesaktiviteter er det nødvendigt
at organisere en solid brugerinvolvering. Frikøb af fagpersonerne gør, at det
bliver en stor omkostning.

Diagrammet
blev tænkt for implementeringsaktiviteterne alene. Det forudsætter således,
at software er færdigudviklet og valgt.
Efter
at de tre gruppers Venn diagrammer var præsenteret, blev der fremstillet et fælles
Venn diagram, som skal symbolisere resultaterne af alle diskussionerne .
Ledelsesopbakning
blev igen valgt som den mest centrale størrelse. Der var udbredt enighed om, at
man ikke kan få noget EPJ system til at fungere uden en stærk
ledelsesopbakning på alle niveauer.
Derudover
var der hurtig enighed om, at de to vægtige elementer ”uddannelse” og
”organisationsforandring” skulle med på en central placering. Det blev også
betonet, at aktiviteterne skulle koordineres og styres, så dette blev formuleret
som et fjerde element. Det viste sig vanskeligt at blive enige om, hvad det femte
og sidste element skulle repræsentere. Kompromiset blev ”dynamisk
systemudvikling”. Det er til gengæld et meget bredt begreb, men det var
vigtigt at fange noget af den dynamik, der kendetegner de gode projekter. Et godt
EPJ-system laves ikke ved første forsøg!

Der skal en del iterationer til, før der viser sig brugbare resultater, de forskellige faggrupper og de forskellige interesseparter skal involveres på forskellige måder og på forskellige tidspunkter. Efterhånden som deltagerne i projektet får en større indsigt, ændres kravene og flere ideer til funktionalitet får luft under vingerne etc. Dette kompleks af forhold fik betegnelsen ”dynamisk systemudvikling” og blev placeret på periferien af EPJ men i tæt tilknytning til organisationsforandring og projekt-organisation/-styring.
Det
er ikke muligt at fremdrage en enkel konklusion fra workshoppen. I evalueringen
blev det nævnt flere gange, at det var meget givtigt at mødes med andre, der var
i gang med lignende projekter, men der er på nuværende tidspunkt gjort så
mange erfaringer, at det er umuligt at gengive det på en tilfredsstillende måde.
Den struktur, der var lagt for workshoppen var et forsøg på at organisere
indholdet i workshoppen således, at der i løbet af workshoppen skulle vokse en
fyldestgørende struktur frem, som kunne anvendes til formidling af erfaringerne.
Men dette skete ikke i tilstrækkelig grad. En af årsagerne var, at deltagerne
ikke tidsnok havde været informeret om den foreslåede struktur, og en enkelt
dags workshop kunne ikke bringe struktur i de mangfoldige erfaringer, der
allerede er gjort. Der eksisterer imidlertid ikke nogen færdigudviklet struktur
for systematisering af erfaringer inden for et så komplekst område som
implementering og drift af EPJ-systemer. Derfor må der arbejdes videre på at
udvikle en sådan struktur. Strukturen er afgørende for at kunne fastholde og
formidle de erfaringer, der gøres i de forskellige projekter.
Med
den mængde erfaringer, der blev præsenteret på workshoppen og den entusiasme,
der blev lagt for dagen, bør der afholdes flere workshops, men inden den næste
arrangeres, skal der arbejdes mere med de ovennævnte strukturelle problemer.
Siden er sidst opdateret den 5.7.2001