Projektbeskrivelse:  Ortopædkirurgisk Afdeling, Aabenraa Sygehus

Indhold: Projektets formål   Succeskriterierne  Projektets omfang Projektets omfang  Projektbaggrund  Projektplan  Resultater  Kommende års udvikling
Skrevet af: Jette Nissen Aabenraa Sygehus den 21/5 01   Dette projekt har fået støtte af HEP puljen fra Sundhedministerient  1998-2000
Projektets formål: Projektet har haft til overordnet formål at indføre, afprøve og evaluere mulighederne med EPJ på en enkelt afdeling. Dette forventes at ville lette den senere udbredelse af EPJ på andre afdelinger på Aabenraa Sygehus og amtets øvrige sygehuse.

tilbage til top

Succeskriterierne:

De udviklingsmæssige succeskriterier omfatter:

  • at Aabenraa Sygehus opnår viden om og erfaring med anvendelse af EPJ, som kvalificerer til at vælge en EPJ-løsning for resten af sygehuset og Amtet

  • at der i ortopædkirurgisk afdeling opnås et EPJ-beredskab, idet alle involverede medarbejdere opnår viden om EPJ

  • at EPJ giver anledning til vurdering og eventuel omlægning af arbejdsrutiner hvor dette er formålstjenligt at medarbejdere opnår viden og kompetence med hensyn til anvendelse af EPJ – og

  • at EPJ anvendes af alle medarbejdere på de implicerede afdelinger og funktioner

  • at medarbejderne er motiverede for den videre udvikling af EPJ-anvendelsen på Aabenraa Sygehus

De systemmæssige succeskriterier omfatter:

  • at der udvikles en EPJ, som afspejler de krav Aabenraa Sygehus har formuleret

  • at EPJ anvendes af alle medarbejdergrupper som et tværfagligt arbejdsredskab, der støtter kommunikation, dokumentation og samarbejde om patientbehandlingen

  • at der etableres retningslinier for hvorledes de enkelte faggrupper dokumenterer i EPJ

  • at medarbejderne oplever EPJ som et sikkert og troværdigt værktøj

  • at der er etableret et grundlag for bedre kvalitet i patientbehandling og pleje, herunder kvaliteten i medicineringsprocessen

  • at erfaringer i forbindelse med indføringsprocessen, giver anledning til at etablere en generel model for indføring af EPJ, som kan anvendes af andre sygehuse

 De ledelsesmæssige succeskriterier omfatter:

  •  at der opnås en bedre udnyttelse af ressourcer

  •  at EPJ opleves som et ledelsesredskab til styring og kvalitetssikring herunder produktkontrol

 De evalueringsmæssige dele omfatter:

  •  at medarbejderne på Aabenraa Sygehus oplever gevinster i konkrete arbejdssituationer 

  •  at gevinsterne synliggøres ved løbende målinger

tilbage til top

Projektets omfang: EPJ anvendes til den ortopædkirurgiske patient gennem hele behandlingsforløbet. Både når patienten kommer ind via akut modtagelse eller ambulatorium, gennem anæstesi- og operationsafdeling til sammedagsafsnit eller sengeafdeling og afsluttes i ambulatoriet. Ligeledes når patienten får behandling af fysioterapeuter og tilses af socialrådgiver eller diætist anvendes EPJ. Og endelig bliver røntgenbeskrivelser ført ind i EPJ. Alt personale, der er fast tilknyttet ortopædkirurgisk afdeling, anvender således EPJ ved pleje og behandling af ortopædkirurgiske patienter.

Eksterne behandlere som f.eks. medicinske læger, bliver guidet gennem EPJ af en given patients sygeplejerske, og ortopædkirurgisk sekretær skriver tilsynsnotatet i  EPJ.

Pr 15.05.01 er der registreret 200 EPJ brugere.

tilbage til top

Projektbaggrund:

Sønderjyllands amt vurderede, at de IT-systemer, der anvendtes på sygehusområdet til administration, kommunikation og planlægning, burde suppleres og udbygges væsentligt på det kliniske område – blandt andet med den elektroniske patientjournal.

På den baggrund har Aabenraa sygehus startet et EPJ-pilotprojekt på ortopædkirurgisk afdeling. Andre afdelinger og funktioner på sygehuset, som ortopædkirurgisk afdeling samarbejder og kommunikerer med indgår også i projektet.

Projektet er dels finansieret med midler fra Sundhedsministeriets HEP-pulje (= Handleplan for Elektronisk Patientjournal), dels er projektet finansieret af Sønderjyllands amt og Aabenraa sygehus.

tilbage til top

Projektplan:

01.03.99. Startseminar

01.06.99. Kravspecifikation færdig.

01.10.99. Implementeringsplan tages i brug.

01.02.00. Tænd/sluk kurser afholdes.

15.04.00. Brugerundervisning afholdes.

15.05.00. Driftstart for 110 brugere.

15.09.00. Evaluering start - pilotperioden afsluttet.

15.04.01. Evalueringsrapporten ligger klar.

tilbage til top

Resultater:

Gevinster.

 De primære gevinster ved EPJ har været bedre arbejdstilrettelæggelse, bedre og hurtigere overblik, bedre kommunikation mellem faggrupper og mulighed for teamwork. Effekten af dette er forsøgt målt, og det kan konstateres at der er sparet tid på journalfremfinding (fra dage til minutter hvilket resulterer i en mere effektiv patientkommunikation og mindre administrativt arbejde). Sygeplejepersonalet har oplevet en bedre ressourceallokering, hvorimod lægerne ikke oplever dette. Det skyldes bl.a. at lægerne har besvær med at vænne sig til at arbejde så struktureret som EPJ kræver. Indførelsen af EPJ må betragtes som en organisationsudviklingsproces, der tager tid og som  kræver at arbejdsgangene omkring anvendelsen (og hermed også patientforløbene) drøftes og lægges fast i afdelingen.

Motivation.

Alle medarbejdere, der har været involveret i projektet – brugere, superbrugere og projektgrupper – har generelt været rigtig godt motiverede til at gå i gang med projektet, og de har gjort en stor indsats for at tilegne sig de nødvendige og påkrævede færdigheder, for at blive i stand til at håndtere EPJ.

Knowhow.

Aabenraa sygehus har opnået en omfattende viden om og erfaring med anvendelsen af EPJ. De erfaringer der er gjort med hensyn til projektorganisation, projektplanlægning, bemanding og ressourceindsats er nyttige ved fremtidige EPJ-projekter i Sønderjyllands Amt.

Brugeruddannelse og IT-support. 

Det indgående kendskab til EPJ er opnået på baggrund af et solidt, veltilrettelagt og velgennemført bruger-uddannelsesforløb. Dokumentationsmaterialet viser, at der er stor tilfredshed med den måde, superbrugerne har håndteret undervisningssituationen på. Det gælder fra valg af undervisningstidspunkt over undervisningens indhold og vekselvirkning mellem teori og praksis, til udformelsen af undervisningsmateriale og brugermanualer - samt efterfølgende vagtberedskab og IT-support.

Betjening af EPJ.

Der er ligeledes mange vidnesbyrd om, at brugerne i løbet af pilotdriftsperioden har lært at betjene EPJ på den optimale måde, og at de i løbet af pilotdriftsperioden har udviklet et godt overblik over systemets muligheder og begrænsninger.

Grundlag for bedre kvalitet.  Der er etableret et grundlag for en bedre kvalitet i patientbehandlingen og plejen. Alene det, at journalen nu altid er tilstede er væsentligt i denne sammenhæng. Grundlaget vil imidlertid først  manifestere sig, når journalen har været anvendt nogen tid og man kan gennemføre opfølgende arbejde baseret på konkret statistikmateriale.

Dokumentation i plejen:

I sygeplejen arbejder vi med standardplejeplaner. De er fortrykte og er en del
af EPJ.

Gevinsten ved at bruge standardplejeplaner:

  • Ensartet dokumentation

  • Bedre overblik - dokumentationen vedrørende et område er samlet

  • Ensartet høj kvalitet af plejen - standardhandlinger ligger i planerne

  • Effektivt uddannelses- og oplæringsredskab.

  • Tidsbesparelse - handlinger er beskrevet i standarderne.

Da vi arbejder elektronisk opnår vi yderligere

  • Tidstro registrering - man kan se, hvornår der sidst er dokumenteret i det enkelte problemark

Fagudvikling og kvalitet - ændringer til plejen hurtigt implementeres og er med når ud til alt plejepersonale.


Tværfaglighed:

I EPJ har vi adgang til dokumentation fra plejepersonale, læger, fysioterapeuter, socialrådgiver og sekretærer.

  • Al dokumentation er i samme journal. Dette sikrer bedre overblik over patientens situation

  • Journalen er tilgængelig alle steder i huset, hvor der er arbejdsstationer.

  • Flere fagpersoner kan arbejde i samme journal på samme tid og via telefon kommunikere fra forskellige steder i huset

  • Vi kan forberede patientens ankomst til afdelingen i god tid, da vi kan læse journalournalen altid er tilgængelig.

  • Ved ny indlæggelse kan vi umiddelbart genfinde data uden at lede i papirarkiverne.

tilbage til top

Kommende års udvikling:

Vi forventer at de sidste  EPJ leverancer er implementeret til efteråret 01.

tilbage til top